Første klub i Nakskov var dog midlertid Boldklubben Velo af 1899, som var en arbejderklub. I 1905 dannedes så den borgerlige klub B 1905. I 1919 forsøgte man at sammenlægge Velo og B 1905, dog uden held; resultatet blev dog en helt ny klub – Nakskov Boldklub, og B 1905 blev nedlagt.

I 1923 flyttede klubben til en bedre bane ved Rosenvænget; man havde tidligere spillet på baner på Færgelandet.

I 1939 vinder NB, Danmarksturneringens kreds 3 og rykker op i 2. division, dog kommer 2. verdenskrig på tværs og da der ændres på opdelingen efter krigen ryger NB i 3. division.

I 1944 flytter Nakskov Boldklub til de nye store arealer på Bregnevej, Nakskov idrætspark.
Nakskov idrætspark har en kapacitet på 5000, hvoraf 500 er siddepladser.

Klubben rykker i 1974 igen op i 2. division og får hollænderen Pieter Kraak som træner. Det er på det tidspunkt guldalderen starter i klubben. Nakskov får sin første spiller på landsholdet, Kurt “Røde” Hansen (tidligere B 1901); han spiller 7 kampe og scorer 1 mål for Danmark.

Før sæsonen 1978/79, ansættes tyskeren Eduard Bründl som træner, og med et meget stærk hold opnår NB en 4.-plads i 2. divsion med samme antal point som Ikast FS og Hvidovre IF, men med dårligere målscore, dermed rykker Nakskov Boldklub ikke op i landets bedste række (dengang 1. division). I samme sæson kommer NB i kvartfinalen i landspokalturneringen ved at besejre OB hjemme med 3-2; Lars Høeg stod i målet for OB.
NB taber dog til B 1903 med 0-1 efter forlænget spilletid i kvartfinalen.